esports

Alien: Isolation 2's Art Director forklarer hvordan du kan skrue op og ned for gyset

Det kan måske virke besynderligt, at en udvikler på et rendyrket gyserspil deler ud af gode råd til, hvordan man gør oplevelsen mindre skræmmende, men Alien: Isolation 2s art director, Ana Sopikova, ønsker ikke, at spillerne bliver overeksponeret for den intense uhygge alt for tidligt. I stedet bør man have lov til at føle sig tryg i visse passager, hvorefter den tryghed så kan blive revet fuldstændig væk under én i andre momenter.

Men hvis du er typen, der dårligt tør nærme dig et spil som Alien: Isolation 2 på grund af skrækfaktoren, har Sopikova et ganske fikst trick til at holde frygten i skak: "My advice for all the people who are too scared is just honestly to turn the music down. Many people don't realize how much music plays in building that tension," fortæller hun i et interview med GamesRadar.

Selv hvis du er en garvet gyserveteran, er hensigten med Alien: Isolation 2 da heller ikke, at du skal sidde med hjertet oppe i halsen uafbrudt: "We don't want players to constantly be on the peak of horror, on the verge of having a heart attack, because then they just get used to it, and it's not scary anymore. Obviously, it's a narrative game. There is a story to follow. So you see, we take in all the elements, both visual and audio, how everything comes together, animation, and gameplay, and we're just trying to build that experience with all the different moving parts to really support the peaks and valleys," forklarer Sopikova.

Vi har vores egne dugfriske indtryk og et interview fra vores hands-on-session med Alien: Isolation 2 lige på trapperne, så hold godt øje her på sitet for meget mere om den uhyggelige efterfølger.

Originalquelle: www.gamereactor.dk →