Da The Matrix: Resurrections udkom, begejstrede det ikke ligefrem seriens fans, som havde håbet på et comeback, der kunne bringe sci-fi-franchisen tilbage til den storhed, den opnåede med den originale film. Men ligesom de tidligere efterfølgere efterlod den fjerde film meget at ønske - både hvad angår den kritiske modtagelse og billetsalget.
Det er på den baggrund, at mange har spekuleret på, om en femte The Matrix-film overhovedet ville blive til noget. Men tilsyneladende har projektet stadig grønt lys, i hvert fald hvis man skal tro instruktør Drew Goddards seneste kommentarer til ScreenRant.
Instruktøren og forfatteren forklarede, at The Matrix 5 stadig er undervejs: "still in the works. I'm in my writing cave writing. I don't know how long I'll be in that writing cave, but whenever I come out, I'll have news to share."
Det ser altså ud til, at Keanu Reeves potentielt får endnu en mulighed for at vende tilbage som Neo. Da manuskriptet stadig er på et tidligt stadie, skal det dog understreges, at meget kan nå at ændre sig. Det er derfor nok klogt ikke at holde vejret eller regne med en premieredato lige foreløbigt.
<bild></bild>